Vinifera
2024 Sancerre Blanc Organic, Domaine Daniel Crochet
2024 Sancerre Blanc Organic, Domaine Daniel Crochet
Del
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
I det nordlige Sancerre-område i Loire-dalen dyrker Domaine Daniel Crochet deres vine på små parceller med kalkrig jord og mergel, hvor gamle vinstokke giver koncentreret frugt. Arbejdet er økologisk og med lavt udbytte for at sikre renhed og præcision i druerne. Kombinationen af de kølige nætter og den varme dags-sol gør vinen skarp men alligevel elegant.
Citron og grapefrugt møder skarp kalkmineralsk kant og en delikat blomsteragtig finish – frisk, sprød og elegant.
Druerne høstes manuelt, gærer ved kontrolleret temperatur i ståltanke og lagres “sur lie” (på bundfald) typisk 5-9 måneder for at bevare friskhed og give let kompleksitet.
Daniel Crochet går mod strømmen og laver seriøs Sancerre som modsvar til områdets strøm af ligegyldig industrivin. Sancerre er en populær hvidvin - både i hjemlandet Frankrig og i resten af verden. Det har betydet, at mængderne af vine, der udgår fra dette velkendte distrikt i Loiredalen, efterhånden er vokset i et omfang, der ikke længere kan forsvares rent kvalitetsmæssigt. 98 pct. af alt druematerialet plukkes maskinelt, der gødes og sprøjtes for voldsomt og høstudbyttet er alt for højt. Konsekvensen har været et voldsomt dyk i kvaliteten. Sancerre er simpelt hen ved at blive offer for sin egen succes.
Enkelte producenter kæmper dog imod og nægter at tage del i denne halvindustrielle form for vinproduktion. En af de få er ønologen Daniel Crochet - 4. generation i et familievinbrug i Bué nær Sancerre by. Crochet tog over på ejendommen i 1996 og udvidede den til de nuværende 9 ha beplantet med to tredjedele sauvignon blanc og en tredjedel pinot noir, der dyrkes efter økologiske forskrifter og ud fra filosofien, at naturen skal man gøre sit yderste for at passe på. På markerne pløjes jorden hensynsfuldt, græs og ukrudt får lov at gro mellem vinstokkene og sygdom og insekter bekæmpes så miljøvenligt som muligt.
Daniel Crochet er meget bevidst om at holde høstudbyttet nede for på den måde at sikre større koncentration i de håndhøstede druer. I kælderen anvender han naturgær og lader vinen lagre længe ”sur lie” (på resterne af drueskaller, kerner og frugtkød). Grundtanken er, at hver enkelt marks karakter skal udtrykkes i vinene, der alle er kendetegnet ved god friskhed, moden frugt og balanceret syre.
Producent: Domaine Daniel Crochet
Land: Frankrig
Område: Loire
Underområde: Sancerre
Type: Hvidvin
Dyrkningsmetode: Økologisk
Druesammensætning: Sauvignon Blanc
Alkohol: 13,5%
Flaskestørrelse: 75 cl

Gaveindpakning
-
Bryghuset Møn - Gaveæske med 4 stk
Normalpris 140,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 140,00 DKK -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 6 stk
Normalpris 210,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 210,00 DKK -
Christian Drouin Gin Pose
Normalpris 12,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 12,00 DKK -
Gavekarton til 1 flaske
Normalpris 12,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 12,00 DKK