Vinifera
2015 Crusted Port, Graham's
2015 Crusted Port, Graham's
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Graham's Crusted Port er en blanding af vine af meget høj kvalitet fra forskellige år, tappet på flaske uden klaring eller filtrering mens den stadig er relativt ung. Typisk når vinene ikke er mere end to til fire år gamle. Målet er at bevare de fyldige, modne frugtnoter i vinene. Når vinen først er aftappet, bliver Graham's Crusted Port derefter lagret i Graham's Vila Nova de Gaia i mindst yderligere tre til fire år, før den bliver frigivet til salg. Når vinen kommer på hylden, vil den derfor være lagret på egetræsfade og på flaske i op til syv eller otte år. Portvinen udvikler karakter og kompleksitet, som er beslægtet med Quinta Vintage Ports og Vintage Ports. Druerne, der er blevet brugt, er Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Sousão og Tinta Amarela.
Som med sidstnævnte forsegles Crusted Port med en korkprop og lægges vandret, hvorefter den har potentiale til at fortsætte med at udvikle sig positivt i op til otte år eller deromkring efter aftapningen. Fordi den er aftappet ufiltreret, vil den lave en skorpe - derfor navnet Crusted Port.
Graham's Crusted Port bliver traditionelt lavet på vine produceret på Quinta dos Malvedos og Quinta das Lages. Sidstnævnte ligger i Rio Torto Valley, et område hvor Graham's historisk har hentet nogle af sine fineste vine. Winemaker Charles Symington kan også vælge mellem andre højkvalitetsvine lavet på Graham's Quinta do Tua og Vila Velha og Vale de Malhadas, to Quintas privatejet af medlemmer af Symington-familien og som leverer deres fineste produktioner til Graham's.
Ligesom Vintage Ports skal Crusted Port dekanteres inden servering. Når du drikker den så nyd den evt. med en god chokoladedessert eller lagrede oste.
Lokkende aromaer af brombær, lakrids, violer og en snert af mint-prægede noter. Moden, saftig sort og frisk frugt i smagen kombineres med pebrede tanniner, der giver stor spænding og struktur. Meget raffineret med udsøgt balance.
Der er få steder i verden, der er smukkere end Douro-dalen og byen Porto. Det bliver man bevidst om, når man besøger Graham's både i Douro-dalen og i Porto. Druerne kommer fra Douro-dalen (ellers må portvin ikke kaldes portvin), og vinen lagres i Porto, hvor Graham's Lodge ligger med en usædvanlig smuk udsigt over skønne Porto. Det er en by, vi kun kan anbefale at rejse til.
I 1820 modtog brødrene Graham 27 tønder portvin som betaling for ubetalt gæld. Det gik så godt med at få dem solgt, at de to driftige skotter fik smag for den særlige vin. De besluttede sig for ikke alene at ville producere portvin, men at de ville producere de bedste portvine i hele Douro-dalen. Hermed var W & J Graham’s en realitet.
Tre århundreders portvinstradition og erfaring giver naturligvis Graham’s en stærk ballast – og sikrer en række værdier, som stadig er en grundsten i virksomheden. Derfor er virksomhedens motto da også ’Do Not Forget’. Traditioner, erfaring og viden går fra generation til generation samtidig med, at virksomheden også til stadighed sætter fokus på innovation.
I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.
Producent: Graham's
Land: Portugal
Område: Douro
Klassifikation: Crusted
Type: Portvin
Undertype: Crusted Port
Årgang: 2015
Dyrkningsmetode: Konventionel
Druesammensætning: Tinta Amarela, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Touriga Franca, Touriga Nacional
Glastype: Port
Serveringsforslag: Kraftige oste, Svagt søde desserter, Frugt og nødder, Søde desserter
Alkohol: 20%
Proptype: Kork
Flaskestørrelse: 75 cl
Share
Gaveindpakning
-
Midlertidigt udsolgt
Ardbeg Monsters of Smoke 46,67%, 60 cl, 3 pack, Ardbeg Distillery
Normalpris 399,95 DKKNormalprisStykpris / pr.Midlertidigt udsolgt -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 4 stk
Normalpris 140,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 6 stk
Normalpris 210,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Christian Drouin Gin Pose
Normalpris 12,00 DKKNormalprisStykpris / pr.